Limfjorden

Nikolai med en flot havørred fra Limfjorden.

Limfjorden er den mest alsidige fjord i Danmark. Med sin enorme størrelse er den tæt på, at rumme alt det andre fjorde i landet kan byde på tilsammen. Både naturmæssigt og fiskemæssigt.

Vinterfiskeriet efter havørreder er sublimt, efterårs- og forårsfiskeriet nærmer sig flere steder det, som man kan opleve på Stevns og Møn, for slet ikke at tale om Bornholm. Det eneste det gælder om er, at vide hvornår man skal stå hvor og hvad man skal bruge.

En side som hjælper til flere og større havørreder i Limfjorden, er også en del af Lystfiskeri Danmark. Ganske som denne side er det. Jari har været på havørredjagt m.m. ved fjordens bredder i en del år, og har delt fjordens absolut bedste fiskepladser.

Udover at nævne fiskepladser, er der også flere gode artikler om fjorden og fiskeriet deri. Det ikke kun efter fiskeri efter havørreder der beskrives, men også efter blandt andet havbars, multer og makrel m.fl.

Er man en dag interesseret i, at prøve en anden fjord end Randers Fjord, er Limfjorden et godt bud.

Limfjorden – et godt supplement når havørrederne i Randers Fjord er fredede…

Fra den 16. november til d. 1 marts, er alle havørreder fredet i Randers Fjord. Uanset om de er blanke eller farvede. I den periode er der flere gode vinterpladser at besøge i Limfjorden, Blandt andet i den sydlige del, samt i den nordvestlige.

Læs om fredningstiderne i Randers Fjord i denne artikel: Klik her…

Limfjorden byder på et væld af små vinter-vige, samt forholdsvis lukkede områder, hvor vandet under solrige dage om vinteren, kan byde på lidt varmere vand end i resten af fjorden.

De samme områder er også de værste man kan fiske i, under perioder med flere dages frostgrader…

Sommerfiskeriet i fjorden er glimrende i de ydre dele af fjorden, men også på nogle af de inderste fiskepladser, hvor vandet er dybere helt inde under land, eller tæt under land. Gerne hvor der også er strøm.

Nogle lavvande fiskepladser er mulige at fange havørreder ved om aftenen, natten eller i morgentimerne i sommersæsonen.

Alt sammen er beskrevet inde på siden om lystfiskeri i Limfjorden.

God fornøjelse.

Se onlineguiden, som viser mulighederne i den enorme fjord: Klik her…

error: Content is protected !!